27 december 2020
w

0

k
René Hjorth
Chokoladesoufflé

Dessertkøkkenets souffleer opfattes normalt lidt af en prøvelse, så jeg har valgt at udvikle en version der udover at være nem (når man følger opskriften), også er både low fodmap og glutenfri.

En soufflé falder nemt sammen (selvom min opskrift har lidt mere stabilitet), så gæsterne skal helst sidde parat ved servering. Jeg har derfor lagt lidt ventetid ind i opskriften, så du kan forberede det mest i forvejen.

Ca 3-4 portioner

  • 80 g mørk chokolade (ca 65%)
  • 3 hele æg
  • 15 g sukker

Chokoladen hakkes groft, æggene deles i æggeblommer og æggehvider i hver sin skål, sukker kommes i æggehviderne.

  • 25 g smør
  • 12 g maizena
  • 1/3 tsk fint salt
  • 120 g letmælk, laktosefri
  • 40 g sukker

Smør, maizena, salt, mælk og sukker kommer i en lille kasserolle der koges op under piskning, når det koger skrues der ned på lav varme og det koger ca. 1 minut under kraftig piskning (det er stift og kræver armkræfter).

Tilsæt chokoladen og pisk godt til den er helt smeltet (ca 1/2 minut). Tilsæt de 3 æggeblommer og pisk godt til massen er helt samlet (ca 1/2 minut) og tag nu kasserollen af varmen.

Den hviler nu køligt (ikke koldt) til den skal anvendes – det samme gøre æggehviderne.

Nu kan du ikke lave mere før gæsterne er parate ... for når dine souffleer er i ovnen, skal gæsterne næsten sidde parat ved bordet.

Ovnen tændes på 200 grader almindelig varme.

  • Lidt blødt smør
  • Lidt hvidt sukker

Ramekins eller andre cylindriske forme smøres godt med smør, dette skal gøres meget grundigt da det er det der hjælpe dem med at hæve så flot, og formene drysses nu rigeligt med sukker (der bagefter hældes ud).

Æggehvider piskes næsten helt stive med sukker.

1/3 af æggehvidemassen foldes nu forsigtigt i chokolademassen, og når det er fordelt, tilsættes resten og foldes forsigtigt i.

Massen kommes nu i de smurte sukrede forme til de er helt fyldte (evt. kan det overflødige lige skæres/skrabes af med en kniv så overfladen står helt plan).

Souffleerne bages nu i 13 minutter – imens kan du klare fyldet og samle gæsterne ved bordet:

  • Koldt flødeskum – evt tilsmagt med lidt reven citronskal
  • Kold cremesauce (lavet i forvejen)
  • En lille kugle vaniljeis og et par friske hindbær

Souffleerne tages ud af ovnen, drysses hurtigt med lidt flormelis og serveres med det samme.

0 kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Gullashsuppe

Gullashsuppe

Når det er koldt og mørk udenfor, trænger man til en varm og fyldig suppe - med masser af smag, grøntsager og kød. Det er i virkeligheden en suppe med så meget fyld, at det er en mellemting mellem en suppe og en gryderet. Suppen er nem at lave, og populær til gæster -...

læs mere
Sandkage / marmorkage

Sandkage / marmorkage

"Jeg ser der er sandkage, jeg trængte netop til et stykke sandkage!" sagde Fru Muremester Jessen fra Matador på vores TV, og pludselig indså vi hvor meget vi savner en god sandkage. Et par dage senere fortalte et par børn hvor meget de savnede marmorkage, så jeg...

læs mere
Danmarks Bedste Småkage (2023)

Danmarks Bedste Småkage (2023)

Seest Bageri i Kolding har for nyligt vundet prisen som "Danmarks Bedste Småkage" i 2023 - og jeg må indrømme, at jeg også synes den er fantastisk. Jeg har derfor forsøgt at genskabe deres særlige småkage som low fodmap og glutenfri. Der bliver 80 småkage cookies ud...

læs mere
%d bloggers like this: