Hjorth.com drives af Nicolai og René.
Nicolai har været diagnosticeret med sygdommen Mb. Crohn (IBD – inflammatory bowel disease / kronisk betændelse i tarmen) siden han var 19, han er blevet opereret flere gange og været på en række forskellige former for kraftig medicin. For 3 år siden var der heldigvis en speciallæge der anbefalede Monash Low FODMAP, og det reducerede de sidste symptomer til næsten ingenting, samtidig med at han i dag er taget af det meste medicin.
René er tidligere kok og fødevareudvikler, og selvom mad og fødevarer ikke længere er hans fagområde, er det en spændende hobby at holde fast i. René vil gerne hjælpe andre med at følge Low FODMAP, bevise at Low FODMAP ikke er kedeligt mad, og er derudover den ene administrator af facebook gruppen “Low FODMAP Diet Danmark (på basis af Monash)”
Hjorth.com vil altid være et gratis sted for kvalitetsopskrifter til Low FODMAP
PS. Det hedder ‘Hjorth’ fordi det var Renés efternavn som Nicolai også tog da vi blev gift 🙂
Hej følger meget begejstret med og har nu bagt de lækre æbleskiver, kan de fryses??
Det kan du sagtens, de skal dog opvarmes lidt forsigtigt for ikke at blive tørre
Vi har ofte lavet din Butter Chicken, som er genial. Men hvad med en opskrift på indisk lam i karry med spinat? Det ville være fantastisk 🙂
Tak og God ide – jeg lægger den på ønskelisten