Introduktion til Low FODMAP diet

Igennem den tid jeg har fulgt Low FODMAP diæten, er jeg flere gange blevet spurgt af familie og kolleger hvad det egentlige går ud på. Så for et års tid siden skrev jeg dette som jeg har brugt til at sende. 

Men nu tænkte jeg at det var på tide at renskrive det og poste her på siden, I kan bruge det som I vil, enten til at sende link til denne side eller til at skrive jeres eget og bruge.

Introduktion

Lad mig starte med at være ærlig og sige at den måde jeg siden sommeren 2017 har fulgt diæten på ikke er den helt rigtige eller helt optimale måde. Meningen er at man skal udelukke alle FODMAPS til man er symptomfri og derefter re-introducere dem én gruppe af gangen.

Det har  jeg ikke været god til – en undskyldning er at René er så god til at lave LFM mad at jeg ikke har afsavn nok til at tage mig sammen. Jeg har fundet ud af at laktose ikke er godt og at jeg godt kan spise en smule hvidt hvedebrød (f.eks. en burgerbolle) uden at få for mange gener. Så et nytårsfortsæt for 2020 er at jeg kommer i gang med at teste flere fødevarer  – og jeg vil i den forbindelse også bruge den gadget til udåndingsanalyse jeg har købt. 

Low FODMAP diet

Low FODMAP diet er den til dato eneste evidensbaserede videnskabeligt funderede diæt der kan lindre, og hos mange helt fjerne, symptomerne på IBS (Irritable Bowl Syndrome) eller ”Irritabel tyktarm” på dansk.

Kort fortalt, er der en række kulhydrater som mennesket i større eller mindre grad ikke kan omsætte, og for nogle mennesker værre end andre. FODMAPS er forkortelse for Fermentable Oligo-, Di-, Mono-saccharides And Polyols”.

At par undersøgelser viser at 98% af de mennesker der er selvdiagnosticeret ”glutenallergiker” i virkeligheden godt kan tåle gluten, men ikke kan tåle store mænger Fruktaner – den FODMAP der bl.a. er i hvede, rug, byg m.m. Man oplever en bedring fordi man spiser glutenfrit fordi man dermed undgår en del fruktaner.

Diæten er under konstant udvikling af Monash University i Australien – deres hjemmeside er www.monashfodmap.com.  Men det der er den størte hjælpe for os, er deres app til Android og iPhone – dette er den eneste pålidelige opdaterede kilde til indholdet af de forskellige FODMAPs i fødevarer.

Monash har lavet en video med animation og forklaring på symptomerne og hvordan det fungerer:

Hvordan

Det man skal starte med er at gå på en striks udelukkelsesdiæt, hvor man ikke spiser noget som helst med FODMAPs i indtil alle ens symptomer er borte (4-8 uger). Derefter tager man ét FODMAP ad gangen og tester tolerancen for, det tager 3-4 dage hvorefter man skal være symptomfri igen før man prøver den næste.

Man kan vælge at bruge en diætist, men der er desværre alt for mange der har forældet viden, bruger lister der absolut ikke er korrekte og rådgiver ud fra for dårlig viden. Der er certificerede FODMAP diætister, så skal det være, så vælg en sådan.

Der er rigtig mange blogs og mere eller mindre uddannede mennesker der har en mening. Men alt for mange har ikke den fulde viden, eller har en forældet og måske forkert viden, så stol på Monash APP’en og på det de skriver!

Der er udgivet en god bogserie på dansk på 3 bøger (der er skrevet af certificerede diætister m.fl.) der kan lånes via biblioteket – det er en god hjælp for mange.

Vi startede med diætist på Frederikssund Sygehus – men allerede ved andet besøg kunne vi se at hendes viden ikke var helt opdateret, så det stoppede vi.

Vi har derefter udelukkende brugt Monash App’en, læst på deres blog og andre pålidelige kilder. Men jeg er også så heldig at min mand René ved en del om fødevarer og ernæring, og er rigtig god til at forstå sammenhængen – og hjælper mig med at finde hoved og hale.

Der er en god facebook gruppe (som René er med-administrator på) “Low FODMAP Diet Danmark (på basis af Monash)” – den kan ihærdigt anbefales.

Og endelig er der alle de opskrifter René har udviklet, som gør at jeg i bund og grund ikke har noget afsavn – de findes frit tilgængelige her på www.hjorth.com

Jeg har spist efter Low FODMAP principper siden juni 2017 – og de har fjernet de fleste at mine symptomer (jeg har Crohns og får medicin, men selv med den behandling havde jeg stadig store gener).

Vigtigst af alt, er det at jeg nu ved at jeg hvis jeg vælger at spise noget forkert, er jeg klar over hvorfor jeg får ondt i maven og ved også at det er ovre efter nogle dage.

Jeg er ikke kommet ret lang med at afprøve grupperne, både fordi jeg ikke har de store afsavn, og fordi naturlige udsving i min tarmsygdom gør at jeg er nødt til at afprøve en FODMAP adskillige gange for at sikre at symptomerne er pga. FODMAPS og ikke pga. udsving i tarmsygdommen.

Jeg er ret sikker på at jeg ikke tåler Laktose og at jeg kun tåler meget begrænset mængde Fruktaner – jeg kan spise et rundstykke eller en burgerbolle hvis jeg ikke synder med andet den dag.

De eneste problemer jeg har med diæten er når man skal spise ude – vi har spist på et par gode hoteller, hvor vi på forhånd har sendt dem en liste med de mest almindelige begrænsninger, og de fleste ordentlige steder er det ikke et problem for køkkenet at lavet et par justeringer.

Men det daglige, kantinen, en hurtig middag ude eller det med lige at smutte forbi tanken eller 7/11, det er sværere.  Så jeg har altid rester fra aftensmaden med til frokost – eller hjemmebagt brød, pølsehorn, frikadeller osv i fryseren til at tage med.

Efterhånden kan vi sagtens finde en restaurant hvor jeg kan få noget der er OK, men det er ikke altid nemt, f.eks. løg og hvidløg er meget svære at undgå, men mælkeprodukter kan jeg delvist imødegå ved at spise en laktasekapsel.

Uanset – hvis man ikke længere har ondt i maven de fleste dage, så er det jo det hele værd 🙂 

Jeg håber dette er en hjælp til at komme videre, og vil meget gerne have feedback på ovenstående.

Mvh
Nicolai

(Visited 545 times, 1 visits today)

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.