5 november 2024
w

0

k
René Hjorth
Kanel/chokoladekage (nem, glutenfri)

Endnu en meget nem og lækker kage, der hurtigt laves til at servere for gæster – eller at tage med sig.

En nem velsmagende bradepandekage, med smag af kanel og chokolade, og en lækker chokoladeglasur – den holder sig frisk i flere dage (og du må spise en del).

Det hele kan med fordel laves direkte i foodprocessor eller røremaskine (men det er ikke nødvendigt).

Ovnen tændes på 175 gr varmluft.

  • 130 g rismel
  • 120 g kartoffelmel
  • 300 g sukker
  • 1 spsk stødt kanel
  • 1 spsk kakao
  • 1 tsk natron
  • 1/4 tsk fint salt
  • 1/2 tsk xanthan

Kom alle tørre ingredienser til dejen direkte i røreskålen og bland dem godt.

  • 140 g smør

Smør tilsættes og det køres (eller nulres manuelt) til det lidt ligner vådt sand.

  • 250 g yoghurt naturel, laktosefri
  • 2 hele æg

Resten tilsættes og dejen køres / piskes godt sammen.

En bradepandeform på ca. 22 x 32 cm. fores med bagepapir, dejen kommes i og glattes ud.

Kagen bages i ca. 28 minuttes hvorefter den køler af i formen på en rist.

Imens kagen er i ovnen, laves chokladeglasur:

  • 50 g smør
  • 50 g mælk, laktosefri
  • 100 g mørk chokolade
  • 200 g flormelis
  • 30 g mandler; hakkede eller i flager

Smør, mælk og chokolade kommes i en lille gryde og det varmes op ved svag varme (det må ikke blive for varmt, for så skiller den) og der røres til det er smeltet og rørt blank. Det tages af varmen, flormelis kommes i og det røres godt sammen.

Når kagen og glasuren kun er lun, fordeles glasuren på kagen og der pyntes med de hakkede mandler. Den står herefter lidt og køler helt af.

0 kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tomatsalsa

Tomatsalsa

Salsaen er velegnet at anvende som dip til sprøde tortillachips og nachos, eller bruge som element i det mexikanske køkken, den giver et lille spark (men du kan selv justere styrken). Den salsa der købes færdig indeholder desværre altid løg og hvidløg, så jeg har i...

læs mere
Nem trifli m/ makroner, creme og frugt

Nem trifli m/ makroner, creme og frugt

En trifli er en klassisk engelsk dessert, den kan varieres en del, så jeg har lavet en ret nem version. Du kan anrette den i portionsglas eller en stor skål - (den store skål er nemmest). Den skal helst spises inden for et par dage. Ca. 6-8 personer Kagecreme: 500 g...

læs mere
Pad Krapow (Phat kaphrao)

Pad Krapow (Phat kaphrao)

En nem lækker thailandsk ret - der hurtigt kan laves med ingredienser fra det lokale supermarked. Til 3-4 personer: 400 g hakket kyllingekød 2-3 spsk neutral olie --- 1-2 friske røde chili 175 g haricot verts (gerne fra frost) 1/2 rød peberfrugt 1/2 bundt forårsløg...

læs mere