28 september 2024
w

0

k
René Hjorth
Nem trifli m/ makroner, creme og frugt

En trifli er en klassisk engelsk dessert, den kan varieres en del, så jeg har lavet en ret nem version.

Du kan anrette den i portionsglas eller en stor skål – (den store skål er nemmest). Den skal helst spises inden for et par dage.

Ca. 6-8 personer

Kagecreme:

  • 500 g sødmælk (laktosefri)
  • 90-100 g sukker
  • 2 hele æg
  • 20 g maizena
  • 1/2 tsk vaniljesukker

Det hele kommes i en lille gryde og piskes godt sammen. Det varmes op under middelkraftig varme hvor der piskes hele tiden, når det bliver tykt og lige før det koger, tages gryden af varmen og cremen piskes godt igennem. Den stilles til afkøling.

Fyld:

  • 350 g blandet frugt og bær (kig efter de “grønne” frugter i app’en)
    • F.eks. 1 ds. mandariner uden lage og 175 g blåbær
  • 2 spsk portvin, sherry e.l.
  • 1 spsk citronsaft
  • evt. 1/4 tsk xanthan
  • 1 ps. almindelige makroner (250 gram)
  • 250-300 g piskefløde (laktosefri)

Kom bær og frugter i en lille skål, drys evt. med xanthan, og tilsæt hedvin og citronsaft – rør det godt sammen og lad det trække lidt.

Trifli samles:

  • Kom 1/2 af makroner i en pæn skål (eller mindre glas)
  • Fordel 1/2 af frugtblandingen over
  • Fordel den lune kagecreme over
  • Kom resten af makronerne over
  • Kom resten af frugtblandingen over

Dæk skålen til med madfilm og sæt den på køl – den skal stå mindst 3 timer før servering.

Før servering piskes fløden til skum og kommes på.

Du kan evt. hakke lidt mørk chokolade og drysse over.

0 kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

ChokoHavre – en børnevenlig glutenfri småkage

ChokoHavre – en børnevenlig glutenfri småkage

Min nyeste børnevenlige småkage - med en lækker afstemt smag af havre, chokolade, smør og rørsukker (og den er faktisk også min egen nye favoritsmåkage). En robust småkage til både børn og voksne. Den er nem at bage, ikke for usund, perfekt at holde om for små fingre,...

læs mere
Sprødt knækbrød/kiks med havre og kerner

Sprødt knækbrød/kiks med havre og kerner

Sprødt knækbrød eller kiks, der er perfekt til ost, til pålæg eller som en nem snack at have med sig. Jeg ville finde en balance på et sprødt knækbrød eller en kiks, men uden at det smager for meget af savsmuld eller var for fyldt med fede kerner, så dette blev mit...

læs mere
Nem citronlagkage (eller påskelagkage med citroncreme)

Nem citronlagkage (eller påskelagkage med citroncreme)

Nem lagkage med en luftig citroncreme (glutenfri og low FODMAP) - perfekt til påske, foråret og andre tider på året Man bestemmer selv om den skal pyntes med påskeæg eller lidt ekstra revet citronskal Der bliver 8 pæne stykker Først bages en sukkerbrødskage med citron...

læs mere