31 oktober 2020
w

0

k
René Hjorth
Pebernødder

Opdateret version

De krydrede sprøde små småkager: pebernødder, er én af de jule-laster vi starter med lidt tidligt – og ofte får man spist alt for mange dårlige pebernødder før jul, og det er synd, for med lidt kærlighed er det en fantastisk småkage.

Dette er min version 2 af pebernødderne – de er lidt nemmere at lave, og krydringen og konsistensen er helt perfekt. Men pas på, de er vanedannende 🙂

  • 175 g rismel
  • 135 g kartoffelmel
  • 150 g rørsukker
  • 1/2 tsk stødt kanel
  • 1/2 tsk stødt ingefær
  • 1/2 tsk vaniljesukker
  • 1/4 tsk stødt kardemomme
  • 1/4 tsk stødt hvid peber *)
  • 1/4 tsk natron **)
  • 1/8 tsk fint salt
  • 130 g koldt smør
  • 1 helt æg
  • 50 g ahornsirup
  • 1/2 spsk koldt vand

*) Hvis du gerne vil lave en lidt mere voksen version, kan du fordoble mængden af hvid peber – de smager godt! Og kaldes også dobbelt-pebrede peberkager, eller “rævepeberkager” 🙂

**) Hvis du gerne vil have mindre og mere faste pebernødder kan du undlade natron, eller hvis du gerne vil have mere luftige sprøde peberkage, kan du fordoble mængden af natron.

Med foodprocessor (nemmest):
Alle tørre ingredienser kommes først i og maskinen kører 5-10 sekunder til det er helt blandet. Resten tilsættes og maskinen kører ca 30 sek til du har en blød homogen masse.

Manuelt (i hånden):
Alle tørre ingredienser kommes i en skål og blandes godt. Smør skæres i terninger og kommes i og det nulres sammen til det ligner vådt sand. De våde ingredienser piskes kort sammen og tilsættes, og det æltes hurtigt sammen til du har en blød homogen masse.

Kagedejen (uanset hvordan du har lavet den) pakkes nu i køkkenfilm eller en frysepose og mases til en lidt flad firkantet klump, og sættes i køleskabet og trækker til den er kold og fast, ca 2 timer.

Efter hviletid:
Ovnen tændes på 180 gr varmluft, og der kommes bagepapier på bagepladerne.

Runde pebernødder (de rigtige, men lidt besværlige):
Du kan nu med lidt forsigtighed tage klumper af dej og, med lidt kartoffelmel, rulle dem til kugler på størrelse med en hasselnøddekerne, der lægges på bagepapir.

Firkantede pebernødder (de hurtige):
Skær dejen i tykke skiver (ca 8 mm tyk), skær hver skive i stænger (ca 8 mm bred) og skær hver stang i tern (ca 8 mm) – det lyder kompliceret, men er langt hurtigere /se billede) – og fordel stykkerne på bagepapir.

Pebernødderne bages nu i ca 11 minutter, køles helt af og kommes i en lufttæt dåse eller bøtte – og kan holde sig 1-2 måneder (men er nok spist længe før).

0 kommentarer

Trackbacks/Pingbacks

  1. Pebernødder (2017 version) – hjorth.com - […] https://www.hjorth.com/pebernoedder/ […]

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Gullashsuppe

Gullashsuppe

Når det er koldt og mørk udenfor, trænger man til en varm og fyldig suppe - med masser af smag, grøntsager og kød. Det er i virkeligheden en suppe med så meget fyld, at det er en mellemting mellem en suppe og en gryderet. Suppen er nem at lave, og populær til gæster -...

læs mere
Sandkage / marmorkage

Sandkage / marmorkage

"Jeg ser der er sandkage, jeg trængte netop til et stykke sandkage!" sagde Fru Muremester Jessen fra Matador på vores TV, og pludselig indså vi hvor meget vi savner en god sandkage. Et par dage senere fortalte et par børn hvor meget de savnede marmorkage, så jeg...

læs mere
Danmarks Bedste Småkage (2023)

Danmarks Bedste Småkage (2023)

Seest Bageri i Kolding har for nyligt vundet prisen som "Danmarks Bedste Småkage" i 2023 - og jeg må indrømme, at jeg også synes den er fantastisk. Jeg har derfor forsøgt at genskabe deres særlige småkage som low fodmap og glutenfri. Der bliver 80 småkage cookies ud...

læs mere
%d bloggers like this: