24 maj 2025
w

1

k
René Hjorth
Til værten

(Denne side er tiltænkte den flinke vært at gerne vil gøre det lidt nemmere den gæst der spiser efter Low FODMAP principperne – der er et par mindre kompromis’er for at gøre det nemmere at forstå).

Kære vært,

Først 1000 tak for at du læser denne side, og gerne vil gøre mit besøg hos dig lidt nemmere. Der er derfor nogle oplysninger jeg gerne vil dele med dig, blot for at gøre det lidt nemmere for dig at hjælpe mig. Tak <3

  1. Du skal vide at det ikke er allergi, men en fødevareintolerence – det betyder at kommer du til at lave en fejl og bruge råvarer jeg ikke tåler, er det helt ok, da det værste der kan ske for mig, er nogle dages ubehag i maven (og lidt flere toiletbesøg).
  2. Jeg forventer ikke at du ændrer hele menuen for mig, blot at du kan hjælpe mig til at der er noget af menuen jeg kan spise – og råde mig til hvilke retter jeg skal springe over.
  3. Du skal vide at Low FODMAP er en diæt uden overtro – den er udviklet af læger og hospitaler udelukkende for at jeg (kraftigt) kan reducere de symptomer jeg har – og samtidigt få mindre medicin, og at medicinen virker bedre.
  4. Generelt: Der er næsten ingen ting jeg ikke spise og næsten ingen ting jeg må spise ubegrænset – alt er et spørgsmål om mænger, så nedenstående er rettesnore for for at hjælpe dig (det er stadig mit eget ansvar hvad jeg stopper i munden ;-))

Følgende skal jeg holde mig helt væk fra:

Grøntsager og bælgfrugter: Løg, Hvidløg, den hvide del af Forårsløg, den hvide del af Porre

Korn (nødder og sødt): Grovbrød, Rugbrød

Dette må jeg spise blot ganske lidt af (men ikke alle til ét måltid):

Grøntsager og bælgfrugter: Artiskok, Asparges, Bladselleri, Broccoli (stok), Bønner, Courgetter, Græskar, Jordskok, Kikærter, Kimchi, Linser, Peberfrugt (rød og gul), Svampe (tilberedt fra rå), Tomater, Ærter

Frugt og bær: Æbler, Abrikoser, Blommer, Brombær, Ferskner, Figner, Hindbær, Jordbær, Kirsebær, Mango, Nektariner, Pære, Vandmelon, Vindruer

Krydderi og smagsgivere: Chili, Hvidløgsolie, Tørrede svampe, Tørret frugt, Hummus uden hvidløg
Mejeri og plantebaserede alternativer: Fløde, Mælk, Syrnede mælkeprodukter, Silke tofu, Soyamælk, fast dansk Honning (raps)

Korn, nødder og sødt: Cashew, Farin, Hasselnødder, Hvedebrød, Hvid/mælkechokolade, alm Pasta, Mandler, Pistacie, Sirup (de fleste)

Dette må jeg spise noget mere af:

Grøntsager og bælgfrugter: Agurk, Alle former for kål, Aubergine, Bambusskud, Bok choy, Broccoli (hoved), Bønnespirer, Champignon (dåse/glas), Daikon, Den grønne del af forårsløg, Den grønne del af porre, Tomater fra dåse, Edamame, Fennikel, Grøn peberfrugt, Grøn salat (inkl. iceberg), Grønne oliven, Gulerødder, Haricots verts, Ingefær, Julesalat, Kartofler, Majs (også fra dåse), Pastinak, Radiser, Rodselleri, Rosenkål, Rødbede (rå eller syltet), Spinat, Slikærter / Sukkerærter / Sugarsnaps / Mangetout

Frugt og bær: Ananas (frisk og dåse), Banan, Blåbær, Citrusfrugter, Honning-/cantaloupmelon, Kiwi (grøn og gul), Passionsfrugt, Rabarber, Stjernefrugt

Krydderi og smagsgivere: Ahornsirup, Ingefær, Kokosmælk (ikke light), Mandelmælk, Palmesukker, Rørsukker, Hvid sukker, Fast tofu

Korn, nødder og sødt: alle former for Fedtstoffer (smør behøver ikke være laktosefri), alle former for Ris, Kastanjer, Macadamia, Mørk chokolade, Peanuts, Sesamfrø, Valnødder, Hørfrø

Protein (kød/fisk/skaldyr/ost): alle former for Fisk, alle former for Kød, alle former for Ost, alle former for Skaldyr

Tips: Dette kan man gøre for at gøre det nemmere:

  • Anvende laktosefri mælkeprodukter (især fløde, mælk etc)
  • Find en god glutenfri pasta af majs eller majs og ris
  • Brug kartoffelmel i stedet for mel og rasp i farsretter
  • Erstat løg med hakket grønne forårsløg – tilsæt evt. lidt hvidløgsolie
  • Sovs jævnes med lidt maizena udrørt i vand
  • Fond er lidt besværlig, men kig på deklarationen og vælg en uden løg/hvidløg (ofte er de ikke-økologiske de nemmeste)
  • Hvis brød simpelthen hører til retten, så bed gæsten selv tage noget med (de er vant til det).
  • Panering: en blanding af 1/3 kartoffelmel og 2/3 knuste cornflakes er god

1 Kommentar

  1. Hrlena

    Tak🥰

    Svar

Leave a Reply

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

ChokoHavre – en børnevenlig glutenfri småkage

ChokoHavre – en børnevenlig glutenfri småkage

Min nyeste børnevenlige småkage - med en lækker afstemt smag af havre, chokolade, smør og rørsukker (og den er faktisk også min egen nye favoritsmåkage). En robust småkage til både børn og voksne. Den er nem at bage, ikke for usund, perfekt at holde om for små fingre,...

læs mere
Sprødt knækbrød/kiks med havre og kerner

Sprødt knækbrød/kiks med havre og kerner

Sprødt knækbrød eller kiks, der er perfekt til ost, til pålæg eller som en nem snack at have med sig. Jeg ville finde en balance på et sprødt knækbrød eller en kiks, men uden at det smager for meget af savsmuld eller var for fyldt med fede kerner, så dette blev mit...

læs mere
Nem citronlagkage (eller påskelagkage med citroncreme)

Nem citronlagkage (eller påskelagkage med citroncreme)

Nem lagkage med en luftig citroncreme (glutenfri og low FODMAP) - perfekt til påske, foråret og andre tider på året Man bestemmer selv om den skal pyntes med påskeæg eller lidt ekstra revet citronskal Der bliver 8 pæne stykker Først bages en sukkerbrødskage med citron...

læs mere