22 august 2018
w

4

b
k
René Hjorth
Groft sandwichbrød

Hvis man elsker at smøre sig en sandwich til frokost eller nem aftensmad, men savner en grovere alternativ med flere kerner og fibre.

Men det kræver dog at brødet er parat, så hermed en opskrift på et fantastisk luftigt og lækkert groft sandwichbrød (LFM)

1 stort sandwichbrød eller 2 mindre toastbrød – og du må få maks 4-5 skiver pr måltid.

  • 460 g speltmel, sigtet og øko
  • 70 g havreklid
  • 40 g hørfrø
  • 40 g knust boghvede eller quinoa
  • 11 g fint salt (gerne havsalt)
  • 20 g Hvede-sur *)
  • 12 g Optimax bageenzymer *)
  • 9 g (rød) tørgær *) (eller 35 g almindelig frisk gær)

Det hele kommes i dejskålen fra køkkenmaskinen og blandes godt med et piskeris.

*) Du kan godt klare dig uden de specielle ingredienser jeg anvender (se mere nederste i opskriften), men de er nødvendige for et ekstra luftigt og velsmagende resultat, der holder sig frisk længere.

  • 130 g revet gulerod
  • 20 g olivenolie eller anden olie
  • 290 g/ml koldt vand

De våde ingredienser tilsættes, dejkrog monteres på køkkenmaskinen og dejen æltes ved lav/mellem hastighed i ca. 10 minutter, hvorefter maskinen stoppes og dejen hviler ca. 15 minutter i skålen.

Forbered nu formen som brødet skal bages i – f.eks. en stor sandwich brødform med låg, en stor rugbrødsform eller sandkageforme. Spray med bagefedt (også låget) eller smør formene med lidt smør eller olie.

På et bord drysses en blanding af 1 spsk. speltmel og 1 spsk rismel, dejen tages ud af skålen, og lidt af melblandingen kommes ind under.

Dejen skal nu strækkes og foldes for at blive rigtig luftig, siderne trækkes ud, bøjes og og trykkes ned – på begge sider, og roteres ca. 4 gange – se billederne herunder:

Brødet kommes i formen med foldningerne nedad, sprayes/pensles med vand og drysses med sesamfrø, havregryn e.a..  Det stilles lunt, tildækket og hæver ca 1 time. Hvis man har en form med låg (og det kan jeg klart anbefale *) skal låget være på med det samme.

Ca 15 min før hævetiden er ovre, tændes oven på 200 gr (varmluft). Når brødet er hævet færdigt, bages det. Ca 34 min for den store form med låg, eller lidt kortere tid for de mindre forme uden låg.

Efter bagetid hviler brødet ca 5 min i formen og vendes derefter forsigtigt ud og afkøles på en rist.

TIPS

  • Når brødet er kølet af kan det skæres i skiver og fryses ned – og nemt tages ud til den medbragte frokost eller den hurtige aftensmad.
  • Hvis brødet bliver lidt tørt – er kan det skæres i tern og ristes til croutons i lidt olie, og drysset med lidt krydderier – er fantastiske som fyld i en grøn salat..
  • Hvis brødet når at blive alt for tørt, kan det ristes til det har fået farve og knuses til hjemmelavet rasp.

*) Links

Der er en række specielle ingredienser eller bageform som jeg køber herunder. Jeg skal lige nå at sige at jeg hverken får kommission eller andet – jeg er bare MEGET glad for deres produkter:

https://grillbutikken.dk/bagestal-forme-hulplader-mv/brodform-non-stick-stor-5l-med-lag

https://grillbutikken.dk/forside1/bageenzymer300g

https://grillbutikken.dk/bageenzymer/hvede-sur

https://grillbutikken.dk/bageenzymer/roedgaer-torgaer

3.285 views
b

4 Kommentarer

  1. Julie Degn

    Hej,
    Jeg er i tvivl, hvordan “knust boghvede eller quinoa” skal forstås. Jeg har hel boghvede og hel quinoa herhjemme. Er det dét, jeg skal knuse med en morter? Eller??

    Svar
    • René Hjorth

      Brug bare hel quinoa eller knust boghvede (kan købes knust)

      Svar
      • Julie Degn

        Ok, tak. Så bruger jeg hel quinoa.
        Til en anden gang: Knust boghvede, er det det samme som boghvedeflager/boghvedegryn? (jeg kan nemlig ikke lige google mig til noget, der hedder knust boghvede)

        Svar
        • Julie Degn

          Nyt spørgsmål her efter bagningen: Hvor stor en form bruger du?

          Svar

Leave a Reply

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Flapjacks

Flapjacks

Små gyldne flapjacks (småkage) med en sej konsistens og tydelige smag af havregryn, smør og karamel. Nemme at bage, glutenfri og gode til en kop kaffe 🙂 Det er gode at lave når gæsterne kommer til en hurtig kop kaffe - eller med i madkassen for en lille lækker godbid....

læs mere
Flot jordbærlagkage

Flot jordbærlagkage

Lækker lagkage med en luftig creme og jordbær (glutenfri og low FODMAP) - perfekt til enhver fødselsdag og når man får gæster. Man bestemmer selv om den skal pyntes med frysetørrede jordbær, kagepynt - eller de flotteste jordbær. Der bliver 8 pæne stykker Først bages...

læs mere
ChokoHavre – en børnevenlig glutenfri småkage

ChokoHavre – en børnevenlig glutenfri småkage

Min nyeste børnevenlige småkage - med en lækker afstemt smag af havre, chokolade, smør og rørsukker (og den er faktisk også min egen nye favoritsmåkage). En robust småkage til både børn og voksne. Den er nem at bage, ikke for usund, perfekt at holde om for små fingre,...

læs mere