30 maj 2024
w

0

k
René Hjorth
Danske Pandekager

Jeg elsker pandekager, det gør vi vist i alle aldre – hvad enten det er en lun sommerdag eller en kold vinterdag er det sæson for gode pandekager – her i en low format og glutenfri version.

Børn, unge, teenagere, voksne og gamle – pandekager er en hyggelig spise der kan samle familien. Nogle spiser med jordbærsyltetøj, andre med sukker og citronsaft eller (laktosefri) flødeis?

Opdateret: Dette er min nye forbedrede opskrift – mindre mængde, lidt nemmere at lave, men fantastiske pandekager der er lidt bedre på alle områder.

Pandekager til 3 personer (eller 2 ædedolke).

  • 100 g. rismel
  • 60 g. kartoffelmel
  • 50 g. fint majsmel
  • 40 g. sukker
  • 1/2 tsk. xanthan
  • 1/2 tsk. fint salt
  • 3/4 tsk. bagepulver

De tørre ingredienser kommes først i en skål og de blandes godt.

  • 3 hele æg
  • 180 g. yoghurt naturel (laktosefri)
  • 240 g. letmælk (laktosefri)
  • 60 g. smeltet smør (f.eks. 30 sek. i mikrobølgeovn)
  • evt. smagsstoffer *)

*) f.eks. stødt kardemomme, vaniljesukker, reven citronskal – eller lidt peber eller finthakket chili for madpandekager.

De våde ingredienser tilsættes og det piskes godt, gerne ca. 1/2 minut med en håndmikser.

Steges på en varm pande i lidt smør, og holdes varme i ovnen på 100 gr. under alufolie.

Madpandekager:

De rulles med en rest kødsovs fra dagen forinden, drysses med revet ost og pyntes med et par skiver tomater, og bages i ovnen ved 180 gr. til osten er smeltet og de har fået lidt farve.

0 kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Sprødt knækbrød/kiks med havre og kerner

Sprødt knækbrød/kiks med havre og kerner

Sprødt knækbrød eller kiks, der er perfekt til ost, til pålæg eller som en nem snack at have med sig. Jeg ville finde en balance på et sprødt knækbrød eller en kiks, men uden at det smager for meget af savsmuld eller var for fyldt med fede kerner, så dette blev mit...

læs mere
Nem citronlagkage (eller påskelagkage med citroncreme)

Nem citronlagkage (eller påskelagkage med citroncreme)

Nem lagkage med en luftig citroncreme (glutenfri og low FODMAP) - perfekt til påske, foråret og andre tider på året Man bestemmer selv om den skal pyntes med påskeæg eller lidt ekstra revet citronskal Der bliver 8 pæne stykker Først bages en sukkerbrødskage med citron...

læs mere
Tomatsalsa

Tomatsalsa

Salsaen er velegnet at anvende som dip til sprøde tortillachips og nachos, eller bruge som element i det mexikanske køkken, den giver et lille spark (men du kan selv justere styrken). Den salsa der købes færdig indeholder desværre altid løg og hvidløg, så jeg har i...

læs mere