3 august 2021
w

0

k
René Hjorth
Biscotti – 3 slags

Den lille sprøde småkage der passer perfekt til en kop espresso – men også til kaffe, te, mælk – eller knust over yoghurt, passer de godt.

Du kan trygt lave en stor portion, de kan holde sig længe i en lufttæt beholder og alle kan li’ dem.

Der bliver ca. 40 styk.

  • 250 g sukker
  • 140 g rismel
  • 80 g fint majsmel
  • 70 g kartoffelmel
  • 1/4 tsk fint salt
  • 3/4 tsk xanthan
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 3 hele æg
  • 40 g blødt smør
  • Vælg en smagsgiver (se herunder):

Biscotti Cantucci

De kendte, med hele mandler og lidt citronskal:

  • 100 g hele mandler (med skal)
  • 1/4 tsk mandelessens
  • Fintreven skal af 1/2 citron

Biscotti al Cioccolato

Også meget populære – med stykker af mørk chokolade:

  • 90-100 g mørk chokolade, hakket groft

Biscotti al Nutella

Med hasselnødder og lidt kakao – smager lidt af Nutella:

  • 1,5 spsk god kakao
  • 75 g hele hasselnødder (med skal)

Ovnen tændes på 185 gr. traditionel varme.

Alle de tørre ingredienser kommes først i en skål og blandes godt. Resten tilsættes og der røres godt til det er blødt og sammenhængende (med en røremaskine gøres dette nemmest med K-spaden) – det tager 1-2 minutter.

Der kommes lidt kartoffelmel på bordet, dejen deles i 2 dele der forsigtigt rulles ud til en pølse på ca. 35 cm. længde. De 2 pølser kagedej lægges på en plade med bagepapir, trykkes lidt flade og bages første gang i ovnen i ca 20 minutter.

De tages ud, ovnen sættes ned på 160 gr. – og de halvbagte kager køler nu 8-10 minutter.

Med en brødkniv skæres de nu forsigtigt, på skrå, i skiver af ca. 1,5 cm tykkelse og lægges tilbage på bagepapiret.

De sættes nu tilbage i ovnen hvor de bages færdigt i ca. 18 minutter.

De køler helt af før de kommes i en kagedåse.

Du må spise ca. 5 med mandel eller ca. 6 med hasselnød eller ca. 7 med chokolade (“grøn”).

0 kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Sprødt knækbrød/kiks med havre og kerner

Sprødt knækbrød/kiks med havre og kerner

Sprødt knækbrød eller kiks, der er perfekt til ost, til pålæg eller som en nem snack at have med sig. Jeg ville finde en balance på et sprødt knækbrød eller en kiks, men uden at det smager for meget af savsmuld eller var for fyldt med fede kerner, så dette blev mit...

læs mere
Nem citronlagkage (eller påskelagkage med citroncreme)

Nem citronlagkage (eller påskelagkage med citroncreme)

Nem lagkage med en luftig citroncreme (glutenfri og low FODMAP) - perfekt til påske, foråret og andre tider på året Man bestemmer selv om den skal pyntes med påskeæg eller lidt ekstra revet citronskal Der bliver 8 pæne stykker Først bages en sukkerbrødskage med citron...

læs mere
Tomatsalsa

Tomatsalsa

Salsaen er velegnet at anvende som dip til sprøde tortillachips og nachos, eller bruge som element i det mexikanske køkken, den giver et lille spark (men du kan selv justere styrken). Den salsa der købes færdig indeholder desværre altid løg og hvidløg, så jeg har i...

læs mere