15 maj 2021
w

0

k
René Hjorth
Brunsvigerkage

En ægte brunsviger tager timer og har en gærdej – jeg ville lave en nem og hurtig kage, der var inspireret af brunsviger, men både var glutenfri, low fodmap og kunne laves på under en time (inkl. bagetid).

1 lille bradepandekage, ca. 15 stykker – Du kan tro at den er god!

Tænd ovnen på 180 gr. traditionel varme.

En bradepande på ca 20 x 30 cm fores med bagepapir eller smøres med lidt smør.

Kagebund:

  • 160 g rismel
  • 130 g kartoffelmel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk xanthan (evt)
  • 140 g sukker
  • 130 g smør
  • 2 stk æg (M/L)
  • 1,25 dl mælk, laktosefri

Kom de tørre ingredienser i en food processor og kør det hurtigt sammen, tilsæt smør i tern og kør det kort sammen, tilsæt derefter æg og mælk og kør det sammen til en homogen masse.

Kom dejen i bradepanden, tøm food processor-skålen godt med en dejskraber (men vent med at vaske den) og fordel dejen i bradepanden.

Remonce:

  • 200 g brun farin
  • 3/4-1 spsk stødt kanel
  • 1 spsk rismel
  • 50 g smør
  • 1/4 tsk fint salt

Kom alle ingredienser i food processoren og kør det sammen til det begynder at ligne rugbrødsdrys. Fordel det herefter på kagen.

Kagen bages nu i ca. 23 minutter midt i ovnen. Lad den hvile 10 minutter inden servering.

Hvis du ikke har en food processor kan det også klares med en håndmikser, piskeris og lidt tålmodighed.

PS. Kagen indeholder en del farin, så hvis du er særlig følsom for fruktose og fruktaner, skal du enten nøjes med mindre stykker eller erstatte den brune farin af 200 g rørsukker og 75 g ahornsirup og bage 2 minutter længere.

0 kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Sprødt knækbrød/kiks med havre og kerner

Sprødt knækbrød/kiks med havre og kerner

Sprødt knækbrød eller kiks, der er perfekt til ost, til pålæg eller som en nem snack at have med sig. Jeg ville finde en balance på et sprødt knækbrød eller en kiks, men uden at det smager for meget af savsmuld eller var for fyldt med fede kerner, så dette blev mit...

læs mere
Nem citronlagkage (eller påskelagkage med citroncreme)

Nem citronlagkage (eller påskelagkage med citroncreme)

Nem lagkage med en luftig citroncreme (glutenfri og low FODMAP) - perfekt til påske, foråret og andre tider på året Man bestemmer selv om den skal pyntes med påskeæg eller lidt ekstra revet citronskal Der bliver 8 pæne stykker Først bages en sukkerbrødskage med citron...

læs mere
Tomatsalsa

Tomatsalsa

Salsaen er velegnet at anvende som dip til sprøde tortillachips og nachos, eller bruge som element i det mexikanske køkken, den giver et lille spark (men du kan selv justere styrken). Den salsa der købes færdig indeholder desværre altid løg og hvidløg, så jeg har i...

læs mere