19 december 2023
w

0

k
René Hjorth
Danmarks Bedste Småkage (2023)

Seest Bageri i Kolding har for nyligt vundet prisen som “Danmarks Bedste Småkage” i 2023 – og jeg må indrømme, at jeg også synes den er fantastisk. Jeg har derfor forsøgt at genskabe deres særlige småkage som low fodmap og glutenfri.

Der bliver 80 småkage cookies ud af en sådan opskrift, og de bliver hurtigt en favorit hos de fleste.

Opskriften er skrevet til en food processor, men du kan også sagtens røre det sammen i en skål, det krævet blot lidt tålmodighed.

  • 140 g alm sukker
  • 110 g brun farin
  • 1/2 tsk xanthan
  • 1/2 tsk vaniljesukker
  • 1/2 tsk stødt kardemomme
  • 1/3 tsk fint salt
  • 1/6 tsk stødt cayennepeber
  • fintreven skal af 1 stor citron (eller 1,5 lille)

Alle de tørre ting kommes først i food processer og køres til det er helt samlet.

  • 140 g blødt smør
  • 1 stk helt æg

Tilsættes og det køres godt sammen til massen bliver lidt lysere.

  • 150 g rismel
  • 125 g kartoffelmel
  • 1/2 tsk natron

Tilsættes og det røres helt sammen.

  • 80 g grofthakket hasselnødder

Hasselnødder tilsættes og dejen røres godt sammen.

Med lidt kartoffelmel på bord og fingre, deles den lidt bløde dej i 4 portioner der hurtigt rulles til 4 små stænger der sættes i køleskabet i ca. 1 time.

Tænd ovnen på 180 gr varmluft.

Hver stang småkagedej skæres til 20 små tykke skiver, der lægges på bagepapir på en bageplade – de flyder lidt ud så lav lidt plads mellem dem.

De bages ca. 10 minutter, tages ud, afkøles lidt på pladen, tages så af og lægges på en bagerist.

Når kagerne er kølet helt af, kan de lægges i en kagedåse hvor de kan holde sig flere uger.

0 kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tomatsalsa

Tomatsalsa

Salsaen er velegnet at anvende som dip til sprøde tortillachips og nachos, eller bruge som element i det mexikanske køkken, den giver et lille spark (men du kan selv justere styrken). Den salsa der købes færdig indeholder desværre altid løg og hvidløg, så jeg har i...

læs mere
Kanel/chokoladekage (nem, glutenfri)

Kanel/chokoladekage (nem, glutenfri)

Endnu en meget nem og lækker kage, der hurtigt laves til at servere for gæster - eller at tage med sig. En nem velsmagende bradepandekage, med smag af kanel og chokolade, og en lækker chokoladeglasur - den holder sig frisk i flere dage (og du må spise en del). Det...

læs mere
Nem trifli m/ makroner, creme og frugt

Nem trifli m/ makroner, creme og frugt

En trifli er en klassisk engelsk dessert, den kan varieres en del, så jeg har lavet en ret nem version. Du kan anrette den i portionsglas eller en stor skål - (den store skål er nemmest). Den skal helst spises inden for et par dage. Ca. 6-8 personer Kagecreme: 500 g...

læs mere