7 februar 2021
w

1

b
k
René Hjorth
Fastelavnsboller, chokoladeboller, semlor m.m.

De luftige bløde søde boller er perfekt til hygge i weekenden eller fastelavn, eller nemt med i madpakken.

Det er næsten samme opskrift – det er i virkeligheden det der kaldes en let brioche, men den bløde og luftige bolle, der er lidt sød, kan bruges til meget.

Servér den også gerne til ikke-low-fodmap’ere, de vil også elske disse boller 🙂

16 lækre søde boller – du må spise maks 3 boller pr. måltid (grønne)

NB. Dette er en sød variation af de gode teboller m.m., en opskrift du finder hér: Teboller, burgerboller, hveder, pølsebrød m.m.

Kagecreme:

Hvis du skal lave fastelavnsboller, skal du først have en kold bagefast kagecreme, den laver du således:

  • 250 g sødmælk, laktosefri
  • 60 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 helt æg
  • 1 æggeblommer
  • 20 g maizena

Det hele kommes i en lille kasserolle og bringes til kogepunktet, under kraftig varme, mens du hele tiden pisker i cremen – når den er stiv og lige før kogepunktet (når du ser første boble), tages den straks af varmen, piskes godt igennem, hældes i en lille skål og sættes på køl til den er helt kold.

Bolledej:

  • 480 g speltmel, sigtet og øko
  • 60 g sukker
  • 10 g Hvede-sur *)
  • 10 g Optimax bageenzymer *)
  • 12 g (rød) tørgær (eller 45 g almindelig frisk gær) *)
  • 1/2 tsk vaniljesukker
  • 1/2 tsk stødt kardemomme (for semlor: 1,5 tsk)

Det hele kommes i dejskålen fra køkkenmaskinen og blandes godt med et piskeris.

  • 1 helt æg
  • 250 ml vand

De våde ingredienser tilsættes, dejkrog monteres på køkkenmaskinen og dejen æltes ved lav/mellem hastighed i ca. 8-10 minutter

  • 75 g smør i tern
  • 45 g rismel
  • 6 g fint salt (gerne havsalt)

Imens hakkes smør, salt og rismel sammen i en lille skål…

Hvis det er til chokoladeboller, tilsættes også 120 g hakket mørk chokolade eller chokoladedråber.

Det hele tilsættes dejen, og den æltes ved lav/mellem hastighed yderligere ca 3-5 minutter – hvorefter maskinen stoppes og dejen hviler ca. 15 minutter i skålen.

På et bord drysses en blanding af 1 spsk. speltmel og 1 spsk rismel, dejen tages ud af skålen, og lidt af melblandingen kommes ind under dejen.

Dejen skæres i 16 stykker, der trækkes i hvert hjørne og slipperne foldes ind under, lidt op i bollen, så man får en fin og spændstig rund bolle – de sættes på en bageplade med bagepapir.

Hvis det er fastelavnsboller, trækkes hver stykke lidt ud (evt. med en kagerulle), en stor teske kold kagecreme kommes på og enderne samles grundigt (så cremen ikke kan slippe ud under bagningen) og bollen sættes på pladen med lukningen nedad, og pensles med sammenpisket æg.

Hvis det er chokoladeboller, pensles de med sammenpisket æg og drysses med sukker.

Bollerne stilles lunt, ikke i træk, og hæver ca. 1 time (evt. længere hvis der er koldt i køkkenet) – hvis man har en vandforstøver, kan man engang imellem spraye lidt vand over dem – det bliver de kun glade for 🙂

Ovnen tændes imens på 215 gr traditionel varme.

Når bollerne er hævede sættes de i ovnen og bages ca 10-11 minutter og afkøles på en rist.

Hvis du laver danske fastelavnsboller, rører du en glasur af flormelis og lidt varmt vand (evt også lidt kakaopulver eller frugtfarve), som du kommer på toppen af bollerne når de er kølet lidt af, evt kan de også drysses med krymmel.

Hvis du vil lave de svenske fastelavnsboller – semlor – bages en portion boller uden fyld, lad dem køle af, hvorefter du skærer et tyndt låg af toppen og tager forsigtigt lidt af krummen ud med en lille ske.
 Krummen røres sammen med 75 g råmasse marcipan, 3 spsk flormelis og lidt mælk (laktosefri) til en creme der kommes tilbage i bollen. 
2,5 dl. piskefløde (laktosefri) piskes til skum med 1/2 tsk vaniljesukker, flødeskummet kommes i, det lille låg lægges ovenpå og bollen drysses med flormelis.

*) Links – der er en række specielle ingredienser der hjælper med at gøre resultatet helt perfekt, og som jeg køber herunder – hvis du gerne vil undgå dem kan du evt tilsætte lidt ekstra mel.

https://grillbutikken.dk/forside1/bageenzymer300g

https://grillbutikken.dk/bageenzymer/hvede-sur

https://grillbutikken.dk/bageenzymer/roedgaer-torgaer

b

1 Kommentar

  1. Loa P. K.

    De skulle i vores ovn have 4-5 min. Mere

    Svar

Trackbacks/Pingbacks

  1. Teboller, burgerboller, hveder, pølsebrød m.m. – hjorth.com - […] NB Disse boller findes også i nogle søde versioner, som du finder hér:Fastelavnsboller, chokoladeboller, semlor m.m. […]

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Sprødt knækbrød/kiks med havre og kerner

Sprødt knækbrød/kiks med havre og kerner

Sprødt knækbrød eller kiks, der er perfekt til ost, til pålæg eller som en nem snack at have med sig. Jeg ville finde en balance på et sprødt knækbrød eller en kiks, men uden at det smager for meget af savsmuld eller var for fyldt med fede kerner, så dette blev mit...

læs mere
Nem citronlagkage (eller påskelagkage med citroncreme)

Nem citronlagkage (eller påskelagkage med citroncreme)

Nem lagkage med en luftig citroncreme (glutenfri og low FODMAP) - perfekt til påske, foråret og andre tider på året Man bestemmer selv om den skal pyntes med påskeæg eller lidt ekstra revet citronskal Der bliver 8 pæne stykker Først bages en sukkerbrødskage med citron...

læs mere
Tomatsalsa

Tomatsalsa

Salsaen er velegnet at anvende som dip til sprøde tortillachips og nachos, eller bruge som element i det mexikanske køkken, den giver et lille spark (men du kan selv justere styrken). Den salsa der købes færdig indeholder desværre altid løg og hvidløg, så jeg har i...

læs mere