8 september 2019
w

0

k
René Hjorth
Nemt franskbrød (glutenfrit)

Dette brød er blevet til efter et ønske fra mange brugere af mine opskrifter: ingen spelt, ingen husk, ingen kerner, ingen komplicerede teknikker, glutenfrit og ingredienser man kan finde i almindelige butikker.

Dette brød er derfor et kompromis og et brød der er utroligt nemt at lave – jeg synes at mine mere “avancerede” brød på spelt er lidt bedre, men sådan er det jo 🙂

  • 150 g havregryn, grove, øko og evt glutenfrie
  • 1 tsk xanthan
  • 20 g frisk gær – eller 1,5 tsk tørgær (gerne rødgær)
  • 200 g yoghurt naturel, laktosefri
  • 250 g lunkent vand
  • 100 g fint majsmel
  • 100 g rismel
  • 100 g kartoffelmel
  • 3/4 tsk fint salt
  • 2 tsk sukker
  • 2 hele æg

Havregryn, xanthan og gær kommes i en skål og blandes. Yoghurt og lunkent vand tilsættes og det piskes godt med en håndmikser med piskeris i ca. 3 minutter.

Resten tilsættes, dejkrogene sættes i din håndmikser og det piskes i ca. 4 minutter. Det ligner lidt remoulade, bare rolig: det er ikke dig der har gjort noget forkert 🙂

En brødform eller stor sandkageform smøres med smør eller olie, dejen kommes i og den drysses evt lidt birkes eller andre brød.

Den står nu lunt og hæver 1 time – halvvejs i hævetiden tændes ovnen på 225 gr. traditionel varme.

Brødes bages ca. 35 minutter, og hviler et par minutter i formen på en rist hvorefter det forsigtigt vendes ud og afkøler lidt mere.

PS! Det kan også bruges til madbrød ved f.eks. at tilsætte lidt olivenolie og rosmarin eller knust chili og bages i en bradepande.

0 kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Sprødt knækbrød/kiks med havre og kerner

Sprødt knækbrød/kiks med havre og kerner

Sprødt knækbrød eller kiks, der er perfekt til ost, til pålæg eller som en nem snack at have med sig. Jeg ville finde en balance på et sprødt knækbrød eller en kiks, men uden at det smager for meget af savsmuld eller var for fyldt med fede kerner, så dette blev mit...

læs mere
Nem citronlagkage (eller påskelagkage med citroncreme)

Nem citronlagkage (eller påskelagkage med citroncreme)

Nem lagkage med en luftig citroncreme (glutenfri og low FODMAP) - perfekt til påske, foråret og andre tider på året Man bestemmer selv om den skal pyntes med påskeæg eller lidt ekstra revet citronskal Der bliver 8 pæne stykker Først bages en sukkerbrødskage med citron...

læs mere
Tomatsalsa

Tomatsalsa

Salsaen er velegnet at anvende som dip til sprøde tortillachips og nachos, eller bruge som element i det mexikanske køkken, den giver et lille spark (men du kan selv justere styrken). Den salsa der købes færdig indeholder desværre altid løg og hvidløg, så jeg har i...

læs mere