8 maj 2022
w

0

k
René Hjorth
Saftigt hvidt glutenfrit brød

Et specielt brød der både er ret velsmagende og ret nemt at lave … det kræver ikke “mærkelige” ingredienser, blot en blender!

Du skal anvende: En (kraftig) blender, en sigte, en lille brødform og en ovn (helst varmluft).

Aftenen før / eller ca. 12 timer før:

  • 320 g jasmin ris

Kom jasminris og ca. 1 l koldt vand i en beholder, ryst lidt rundt og sæt i køleskabet i ca. 12 timer.

Når brødet skal bages:

  • 20 g frisk almindeligt gær
  • 160 g koldt vand
  • 5 g eddike (ca. 1 stor tsk)
  • 20-25 g rørsukker
  • 45 g olie (gerne solsikkekerne)
  • 5 g salt (ca. 4/5 tsk)
  • (og de udblødte ris)

Hæld de udbløde jasminris i en sigte og lad dem dryppe af. En lille bageform sprayes med bagefedt eller smøres med lidt olie eller smør.

Imens stilles blenderglasses på en bagevægt og alle ovenstående ingredienser tilsættes først, og herefter de afdryppede ris.

Der blendes nu ved maks. hastighed i ca. 1 minut – det er vigtigt at dejen bliver lun (over 30 grader) men ikke varm (under 40 grader), så gæren kan speed-startes men ikke dræbes.

Hvis det er et tyndt blenderglas kan man mærke efter undervejs, ellers skal man holde pauser og mærke efter (en hånd er ca. 35 gr). Dejen vil ligne en tyk hvid maling (og det er ok).

Hæld nu dejen direkte i den smurte brødform og sæt den til at hæve (det tager ca. 15-40). Spray gerne overfladen med lidt vand.

Tænd ovnen på 190 grader varmluft (eller 210 grader almindelig varme).

Når dejen har hævet ca. 50% op (altså ikke hævet til det dobbelte), stilles formen i ovnen og brødet bages nu i ca. 40 minutter.

Når brødet er bagt færdig, vendes det straks ud af formen på en bagerist, hvor det køler ca. 1 time.

Tips og tricks:

  • En når dejen bliver kørt i blender, opstår der friktionsvarme (det er det samme som når man gnidder hænderne kraftig mod hinanden når man fryser) og det er den varme der giver gæren en hurtigstart.
  • Hvis brødet ikke hæver, kan der være sket det at dejen enten ikke blev varm nok eller blev for varm – prøv igen og hold mere øje med temperaturen.
  • Når brødet er bagt skal det gerne køle ca. 1 time på en rist, da det ellers kan være lidt klistret og gå i stykker.
  • Hvis brødet falder sammen på midten under bagningen, har det typisk hævet for meget før det kom i ovnen, så lad det hæve lidt mindre næste gang.
  • Hvis brødet er meget klistret efter bagning (og det ikke faldt sammen), skal du enten give det mere varme eller længere tid næste gang du bager det.
  • Hvis brødet er blevet for kedeligt, kan det skæres i tynde skiver, pensles med lidt olie og drysses med krydderier (f.eks. salt og rosmarin, eller salt og røget paprika) og ristes gyldent ved 175 gr. varmluft – og du har du de frækkeste brødsnacks.

PS.:

Brødets eneste fejl er at det bliver kedeligt efter nogle dage, og skal friskes op ved at blive ristet.

Teknikken er ikke udviklet af mig, men en ung Taiwanesisk kok der hedder George Lee, og den teknik har nogle kokke og jeg videreudviklet til dette brød.

0 kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tomatsalsa

Tomatsalsa

Salsaen er velegnet at anvende som dip til sprøde tortillachips og nachos, eller bruge som element i det mexikanske køkken, den giver et lille spark (men du kan selv justere styrken). Den salsa der købes færdig indeholder desværre altid løg og hvidløg, så jeg har i...

læs mere
Kanel/chokoladekage (nem, glutenfri)

Kanel/chokoladekage (nem, glutenfri)

Endnu en meget nem og lækker kage, der hurtigt laves til at servere for gæster - eller at tage med sig. En nem velsmagende bradepandekage, med smag af kanel og chokolade, og en lækker chokoladeglasur - den holder sig frisk i flere dage (og du må spise en del). Det...

læs mere
Nem trifli m/ makroner, creme og frugt

Nem trifli m/ makroner, creme og frugt

En trifli er en klassisk engelsk dessert, den kan varieres en del, så jeg har lavet en ret nem version. Du kan anrette den i portionsglas eller en stor skål - (den store skål er nemmest). Den skal helst spises inden for et par dage. Ca. 6-8 personer Kagecreme: 500 g...

læs mere