16 januar 2021
w

3

k
René Hjorth
Sesambagt laks med grøntsager og risnudler

Jeg besluttede at komponere en lidt japansk-inspireret ret, der var nem og sund, med frisk laks, gode grøntsager og kun lidt fedt.

Det er en nem ret (især anden gang man laver den) og der er rigeligt til 2 personer.

Sesambagt laks:

  • 2 pæne stykker laks, uden skind
    (det kan godt betale sig at gå til en god fiskehandler og betale lidt mere)
  • 5 spsk sesamfrø (jeg bruger 3 spsk hvide og 2 spsk sorte for kulør)
  • 1/2 tsk fint salt
  • Evt 1/8- 1/4 tsk knust chili

Grøntsagsfyld m/ nudler:

  • 150 g squash i tern
  • 150 g haricot vert, optøet og evt brækket i stykker
  • 150 g broccoli i små buketter
  • 100 g risnudler, evt brækket over en enkelt gang
  • 1 tsk hvidløgsolie
  • lidt olie til at stege i

Sauce:

  • 2 spsk soya (gerne japansk)
  • 5 spsk vand
  • 1/2 tsk sukker
  • 1/2 tsk maizena
  • lidt stødt hvid peber

Fremgangsmåde:

Ovnen tændes på 175 gr varmluft.

Sesamfrø, salt og chili blandes og fisken trykkes forsigtigt ned i blandingen, hvis man er lidt forsigtig kan fiskens naturlige fugtighed holde fast på paneringen. Fisken sættes til side indtil tilberedningen.

Sauces blandes og sættes parat.

Risnudler kommes i en skål med kogende vand (de skal ligge her ca. 5 minutter).

En stor stegepande varmes kraftigt op, og der kommes lidt olie på. Når den ryger lidt, kommes broccoli buketterne på og de ristes 1 minut, herefter tilsættes haricot vert, det ristes 1 min, squash tilsættes og det ristes yderligere 1 minut.

Imens sættes laksen nu i ovnen i et lille fad eller på en rist, og der sættes en timer på ca. 9-10 minutter (afhængig af størelse).

Ris-nudlerne tages op af vandet og kommes på panden til grøntsagerne, hvidløgsolie tilsættes og det hele ristes 1 minut. Saucen røres sammen og hældes på, panden tages af varmen, det hele blandes godt sammen, der lægges låg på og det hviler til laksen er klar (mindst 5 minutter).

Den bagte laks og grøntsager med nudlerne serveres sammen, evt. med lidt ekstra soya eller chiliolie til.

3 Kommentarer

  1. Kirsten Rasmussen

    hej Rene. Jeg er ret ny mht LFM, men jeg har allerede med glæde brugt flere af dine opskrifter. Har lige kigget alle dine opskrifter igennem. Vi må jo godt spise banan , så det undrede mig bare, at der ikke var kageopskrifter med banan. Jeg har tit “gamle” bananer, der er velegnede i kager, og det har jeg gjort meget i tidligere. Nu skal flere ingredienser så bare skiftes ud.
    En fan. Vh Kirsten

    Svar
    • René Hjorth

      Hej Kirsten,
      Tak – og godt du skriver.

      Det er dog meget lidt banan man på få på Low Fodmap (kun 1/3 moden) – så det er næsten ikke det værd.

      Desværre er der nogle opskriftsbøger og diætister mm der arbejder udefra de gamle målinger.

      Svar
    • René Hjorth

      Aaa

      Svar

Leave a Reply

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

ChokoHavre – en børnevenlig glutenfri småkage

ChokoHavre – en børnevenlig glutenfri småkage

Min nyeste børnevenlige småkage - med en lækker afstemt smag af havre, chokolade, smør og rørsukker (og den er faktisk også min egen nye favoritsmåkage). En robust småkage til både børn og voksne. Den er nem at bage, ikke for usund, perfekt at holde om for små fingre,...

læs mere
Sprødt knækbrød/kiks med havre og kerner

Sprødt knækbrød/kiks med havre og kerner

Sprødt knækbrød eller kiks, der er perfekt til ost, til pålæg eller som en nem snack at have med sig. Jeg ville finde en balance på et sprødt knækbrød eller en kiks, men uden at det smager for meget af savsmuld eller var for fyldt med fede kerner, så dette blev mit...

læs mere
Nem citronlagkage (eller påskelagkage med citroncreme)

Nem citronlagkage (eller påskelagkage med citroncreme)

Nem lagkage med en luftig citroncreme (glutenfri og low FODMAP) - perfekt til påske, foråret og andre tider på året Man bestemmer selv om den skal pyntes med påskeæg eller lidt ekstra revet citronskal Der bliver 8 pæne stykker Først bages en sukkerbrødskage med citron...

læs mere