11 september 2019
w

2

k
René Hjorth
Store cookies med chokolade og saltede peanuts – v2

For ca 2 år siden udgav jeg min første cookie-opskrift med havre, chokolade og peanuts. https://hjorth.com/store-cookies-med-chokolade-vanilje-og-peanuts/ – men…

Den var rigtig god, men jeg savnede at de skulle være både mere sprøde og mere seje – og et par stykker spurgte om den kunne være uden havre, og andre savnede en lidt nemmere version.

Den mest syndige cookie jeg længe har smagt… 🙂

Jeg kunne også godt tænke mig at folk med en lille ændring selv kunne påvirke om det var den store tynde sprøde version, eller den lidt tykkere cookie der var lidt mere som en kage. Derfor har jeg nu udviklet version 2 – og det er de bedste cookies jeg nogensinde har bagt 🙂

12-14 stoooore cookies

  • 110 g rismel
  • 110 g kartoffelmel
  • 150 g sukker
  • 40 g brun farin
  • 3/4 tsk vaniljesukker
  • 1/2 tsk natron
  • 1/2 tsk fint salt
  • (evt 1/6 tsk xanthan – se note)
  • —-
  • 110 g smør
  • —-
  • 1 stk helt æg
  • 1 spsk koldt vand
  • —-
  • 60 g saltede peanuts
  • 120 g mørk chokolade (dråber eller grovhakket)

Tænd ovnen på 185 gr traditionel varme.

Note: Hvis du ønsker de tykkere og mere “kagede” cookies tilsættes lidt xanthan sammen med de andre tørre ingredienser

Med foodprocesser: Alle tørre ingredienser kommes i food processer og køres hurtigt sammen til et fint pulver. Smør tilsættes og det køres til et groft pulver. Æg og vand tilsættes og det køres til dejen er helt jævn.

Uden foodprocesser: Alle tørre ingredienser kommes i en skål og blandes godt (nemt med et piskeris). Smør tilsættes og nulres til det er et groft pulver. Æg og vand tilsættes og det røres rigtigt grundigt med en ske til dejen er helt jævn.

Peanuts og chokolade tilsættes og det røres rigtigt godt sammen.

Dejen fordeles nu i 12-14 store klumper der sættes på bagepapir og kommes i ovnen. Der skal være meget plads mellem klumperne da de flyder meget ud (du skal nok bage af 2 omgange)

De bages nu ca 14 min og afkøles.

2 Kommentarer

  1. Tanja Koefoed

    Vil man mon kunne lave dejen i forvejen, fryse/køle den, og så tage den ud og bage, når den skal bruges?

    Svar
    • René Hjorth

      Sagtens – de flyder lidt mindre ud, men det er jo også ok 🙂

      Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Nem trifli m/ makroner, creme og frugt

Nem trifli m/ makroner, creme og frugt

En trifli er en klassisk engelsk dessert, den kan varieres en del, så jeg har lavet en ret nem version. Du kan anrette den i portionsglas eller en stor skål - (den store skål er nemmest). Den skal helst spises inden for et par dage. Ca. 6-8 personer Kagecreme: 500 g...

læs mere
Pad Krapow (Phat kaphrao)

Pad Krapow (Phat kaphrao)

En nem lækker thailandsk ret - der hurtigt kan laves med ingredienser fra det lokale supermarked. Til 3-4 personer: 400 g hakket kyllingekød 2-3 spsk neutral olie --- 1-2 friske røde chili 175 g haricot verts (gerne fra frost) 1/2 rød peberfrugt 1/2 bundt forårsløg...

læs mere
Valnøddelagkage m/ chokolade og mokkaglasur

Valnøddelagkage m/ chokolade og mokkaglasur

En raffineret lækker lagkage, der også kendes som den berømte valnøddelagkage fra 'Svinkløv Badehotel' - den smager af fløde, kandiserede valnødder, chokolade og lidt mokka - her i min glutenfrie og low fodmap version. Det er en stor lagkage, måske lidt en 'voksen...

læs mere