18 november 2018
w

5

k
René Hjorth
Vaniljekranse

En af de helt klassiske julekager er vaniljekranse – med den sprøde konsistens og den elegante smag vanilje og smør, er det en ren julebebuder (og de er meget lækre!)

Der bliver ca. 64 styk af denne portion (og du må spise en del) – og dejen kan både anvendes i kødhakker, rulles i hånden eller sprøjtes ud fra en sprøjtepose.

  • 200 g blødt smør
  • 160 g sukker
  • Korn af 1 stang vanilje (eller 1/2 polynesisk)
  • 1 (stort) æg
  • 1-2 tsk vand
  • 140 g kartoffelmel
  • 80 g rismel
  • 80 g fint majsmel
  • 25 g mandler, finthakket (smuttede eller polerede)
  • evt 1/2 tsk xanthan

Smør, sukker og vaniljekorn piskes sammen til det er lyst og luftigt, 1 æg tilsættes og det piskes sammen.

De tørre ingredienser blandes først og kommes derefter i, og dejen æltes grundigt sammen.

Hvis den skal køres til stænger i en kødhakker eller rulles i hånden, lægges den nu 1/2 time på køl og trækker.

Ellers kommes den i en sprøjtepose med stjernetylle og hviler på køkkenbordet i ca 1/2 time.

Ovnen tændes på 175 gr varmluft og der laves stænger af ca. 10 cm længe der formes til kranse og lægges på bagepapir.

(hvis dejen er svær at sprøjte ud af sprøjteposen, så prøv at varme den lidt op i hænderne)

Kransene bages i ca 10-11 minutter, til de er gyldne.  De køler helt af, hvorefter de kommes i en kagedåse … hvis man kan holde fingrene fra dem 🙂

5 Kommentarer

  1. Julie

    Lækkert ! Hvor længe kan de mon holde sig?

    Svar
    • René Hjorth

      Jeg tænker 1 md i en lukket beholder der står køligt.

      Svar
  2. Nana Jørgensen

    Kan dejen fryses og bruges senere? 🙂

    Svar
    • René Hjorth

      Det tror jeg bestemt godt den kan – den vil nok være lidt fastere

      Svar
    • René Hjorth

      Ja, det kan den godt

      Svar

Leave a Reply

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

ChokoHavre – en børnevenlig glutenfri småkage

ChokoHavre – en børnevenlig glutenfri småkage

Min nyeste børnevenlige småkage - med en lækker afstemt smag af havre, chokolade, smør og rørsukker (og den er faktisk også min egen nye favoritsmåkage). En robust småkage til både børn og voksne. Den er nem at bage, ikke for usund, perfekt at holde om for små fingre,...

læs mere
Sprødt knækbrød/kiks med havre og kerner

Sprødt knækbrød/kiks med havre og kerner

Sprødt knækbrød eller kiks, der er perfekt til ost, til pålæg eller som en nem snack at have med sig. Jeg ville finde en balance på et sprødt knækbrød eller en kiks, men uden at det smager for meget af savsmuld eller var for fyldt med fede kerner, så dette blev mit...

læs mere
Nem citronlagkage (eller påskelagkage med citroncreme)

Nem citronlagkage (eller påskelagkage med citroncreme)

Nem lagkage med en luftig citroncreme (glutenfri og low FODMAP) - perfekt til påske, foråret og andre tider på året Man bestemmer selv om den skal pyntes med påskeæg eller lidt ekstra revet citronskal Der bliver 8 pæne stykker Først bages en sukkerbrødskage med citron...

læs mere