10 maj 2021
w

0

k
René Hjorth
Luksus cremelinser

Det er en tørkage vi alle kender, og når den er god er den GOD (men det er desværre ikke så tit).
Så jeg ville lave en lidt mere luksuriøs version, med smør og dobbelt fyld … og hvis den ikke bliver spist forinden, kan den sagtens holde sig 3-4 dage på køl.

14-16 store cremelinser

Kagecreme:

  • 500 g sødmælk, laktosefri
  • 80 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 2 stk æggeblommer (gem hviderne til dejen)
  • Evt lidt gul frugtfarve
  • 30 g maizena

Det hele kommes i en lille kasserolle og piskes godt sammen. Det varmes op under kraftig varme mens der piskes, og når det har kogt 1 minut, tages det straks af varmen, hældes i en skål og sættes i køleskabet.

Mørdej:

  • 100 g majsmel
  • 100 g rismel
  • 170 g kartoffelmel
  • 130 g flormelis
  • 2/3 tsk xanthan
  • 1/2 tsk vaniljesukker
  • 1/4 tsk fint salt
  • 160 g koldt smør I tern
  • 2 stk æggehvider (fra cremen)

Med foodprocessor: Alle de tørre ingredienser kommes i maskinen og det køres godt sammen, herefter tilsættes smør i terninger og æggehvider, og det køres sammen til dejen er helt samlet.

Uden foodprocessor: Alle de tørre ingredienser kommes i en skål og blandes godt, herefter tilsættes smør i terninger og dejen nulres til det ligner groft sand. Æggehvider tilsættes og det æltes hurtigt sammen.

Dejen pakkes i plast eller film og sættes i køleskabet.

Både kagecreme og mørdej skal nu hvile mindst 2 timer i køleskabet før du fortsætter.

Cremen er nu meget stiv og skal piskes sammen før den anvendes, brug f.eks. en håndmikser – jeg kommer den i en sprøjtepose bagefter, det er nemmere.

Tænd ovnen på 180 gr varmluft.

Smør nu de valgte forme med lidt smør eller bagespray (jeg bruger muffinsforme af metal). Kom lidt blandet rismel og kartoffelmel på bordet, så dejen er nemmere at arbejde med.

Del dejen i 14-16 kugler (afhængig af størrelse på dine forme) – tag ca. 2/3 af hver kugle og pres ned i en form til bund og sider. Fordel nu kagecremen i hver så de er ca. 2/3 fyldt, form resten af dejen til et låg der lægges på og presses lidt sammen i siderne.

Bages nu ca. 16 minutter til de har fået lidt farve, og køler herefter ca. 5-10 minutter i formene. De løsnes herefter forsigtigt og vendes forsigtigt ud (de er lidt skrøbelige).

Serveres bedst lune – og både børn og voksne vil elske dem.

0 kommentarer

Leave a Reply

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

ChokoHavre – en børnevenlig glutenfri småkage

ChokoHavre – en børnevenlig glutenfri småkage

Min nyeste børnevenlige småkage - med en lækker afstemt smag af havre, chokolade, smør og rørsukker (og den er faktisk også min egen nye favoritsmåkage). En robust småkage til både børn og voksne. Den er nem at bage, ikke for usund, perfekt at holde om for små fingre,...

læs mere
Sprødt knækbrød/kiks med havre og kerner

Sprødt knækbrød/kiks med havre og kerner

Sprødt knækbrød eller kiks, der er perfekt til ost, til pålæg eller som en nem snack at have med sig. Jeg ville finde en balance på et sprødt knækbrød eller en kiks, men uden at det smager for meget af savsmuld eller var for fyldt med fede kerner, så dette blev mit...

læs mere
Nem citronlagkage (eller påskelagkage med citroncreme)

Nem citronlagkage (eller påskelagkage med citroncreme)

Nem lagkage med en luftig citroncreme (glutenfri og low FODMAP) - perfekt til påske, foråret og andre tider på året Man bestemmer selv om den skal pyntes med påskeæg eller lidt ekstra revet citronskal Der bliver 8 pæne stykker Først bages en sukkerbrødskage med citron...

læs mere