30 december 2023
w

0

k
René Hjorth
Sandkage / marmorkage

“Jeg ser der er sandkage, jeg trængte netop til et stykke sandkage!” sagde Fru Muremester Jessen fra Matador på vores TV, og pludselig indså vi hvor meget vi savner en god sandkage.

Et par dage senere fortalte et par børn hvor meget de savnede marmorkage, så jeg besluttede at det var på tide med en ordentlig version – der her er både low fodmap og glutenfri

Til 1 stor sandkage – og du må spise en del.

Tænd ovnen på 175 gr. traditionel varme.

Find en sandkageform (eller brødform) på ca. 1,5 l. og smør den godt med smør.

  • 70 g. fint majsmel
  • 120 g. rismel
  • 90 g. kartoffelmel 
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1/2 tsk. natron
  • 1/2 tsk. xanthan 
  • 1/8 tsk. fint salt
  • 300 g. sukker

Alle de tørre ingredienser blandes godt.

  • 230 g. blødt smør

Smør tilsættes og det røres godt sammen.

  • 4 stk. æg (M/L)
  • 2 spsk. citronsaft

Pisk æggene i et ad gangen og slut af med citronsaften.

Kom ca. 2/3 af dejen i sandkageformen.

  • 1,5 spsk. kakaopulver

Kakao røres godt i den sidste 1/3 af dejen og det kommes i sandkageformen – der røres herefter lidt med en strikkepind for at få den marmorerede effekt (pas på at ikke røre for meget).

Kagen sættes i ovnen og bages i ca . 40 minutter. Prøv evt. om en kødnål eller strikkepind stukket i kagen kommer ren ud (så er den nemlig bagt færdig).

Lad kagen køle ca. 5 minutter på en bagerist, hvorefter den forsigtigt vendes ud.

Kagen kan holde sig en uges tid køligt, eller fryses ned – men den skal nok blive spist før det 🙂

Hvis den bliver lidt tør/kold, kan den med fordel lunes kort i mikrobølgeovnen.

0 kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Pad Kra Pao

Pad Kra Pao

En nem lækker thailandsk ret - der hurtigt kan laves med ingredienser fra det lokale supermarked. Til 3-4 personer: 400 g hakket kyllingekød 2-3 spsk neutral olie --- 1-2 friske røde chili 175 g haricot verts (gerne fra frost) 1/2 rød peberfrugt 1/2 bundt forårsløg...

læs mere
Valnøddelagkage m/ chokolade og mokkaglasur

Valnøddelagkage m/ chokolade og mokkaglasur

En raffineret lækker lagkage, der også kendes som den berømte valnøddelagkage fra 'Svinkløv Badehotel' - den smager af fløde, kandiserede valnødder, chokolade og lidt mokka - her i min glutenfrie og low fodmap version. Det er en stor lagkage, måske lidt en 'voksen...

læs mere
Tykke luftige amerikanske pandekager

Tykke luftige amerikanske pandekager

De amerikanske pandekager er lette og luftige, og kan suge en stor mængde sirup, smør og sukker. Her i en perfekt low fodmap og glutenfri version. Når det er weekend, når man har gæster, eller på anden måde skal hygge sig lidt ekstra, er de tykke amerikanske...

læs mere